Dykning.dk



 
A  
B  
C  
D  
E  
F  
G  
H  
I  
J  
K  
L  
M  
N  
O  
P  
Q  
R  
S  
T  
U  
V  
W  
X  
Y  
Z  
Æ  
Ø  
Å  


Katagorier artikler




Forums


Gode links

Dykning T


Teknisk dykning er en fællesbetegnelse for forskellige former for teknisk krævende dykning.

Der er ikke nogen entydig definition for teknisk dykning, men en definition der benyttes er dykning hvor det ikke er muligt for dykkeren at gå direkte til overfladen. Det et kan enten være pga. af fysiske barrierer, eller fordi dykkeren har brug for at lave et eller flere dekompressionsstop.

Da dykkeren ikke har mulighed for at gå til overfladen er der, af sikkerhedsgrunde, brug for at have backup udstyr i tilfælde af at det primære udstyr svigter.

Trimix er en blandingsgas der anvendes af tekniske dykkere på dybere dyk.

Trimix består af, som navnet antyder, et mix af tre forskellige gasser, nemlig Oxygen, Nitrogen og Helium.

Målet for at dykke med trimix er at mindske nitrogennarkosen under et dybt dyk, og dette gøres ved at iblande helium. Jo mere helium, jo mindre narkose. Det giver [b] IKKE [/b] længere bundtid at bruge helium, da helium også er en inaktiv gasart og derfor absorberes på lige vilkår med nitrogen i kroppen.

Grunden til at man normalt ikke bruger Heliox (Helium-Oxygen blanding) er, at prisen på helium er ret høj kontra almindelig luft.

Trimix blandes i mange forskellige forhold, alt efter hvilken dybde det skal bruges på.


Trykfaldssyge, eller dekompressionssyge, er en tilstand der opstår når man, efter at have været under tryk i længere tid, kommer tilbage til normalt tryk, og denne trykændring foregår for hurtigt.

Dette rammer primært dykkere.

Almindelig luft består af 21 % ilt, 78 % nitrogen (kvælstof) og forskellige andre luftarter. Når kroppen er under tryk stiger partialtrykket af nitrogen også. Denne øgede mængde nitrogen i indåndingsluften betyder at nitrogenkoncentrationen i kroppens væv stiger.

Når trykket falder vil dette nitrogen udvide sig i takt med trykfaldet. Hvis trykfaldet sker tilstrækkeligt langsomt, vil denne udvidelse ikke have betydning, da overskuds-nitrogenen via blodbanen bliver udåndet. Sker trykfaldet derimod for hurtigt, vil nitrogen blive til bobler der ligger i vævet. Det betyder at der opstår betændelseslignende tilstande omkring disse bobler.

Denne tilstand kaldes trykfaldssyge. Populært går tilstanden også under det lidt upræcise navn dykkersyge.

Trykfaldssyge i mild form giver smerter i leddene, kløen i huden (også kaldet dykkerlopper). I alvorlige tilfælde kan trykfaldssyge medføre døden.

Man kan kun behandle trykfaldssyge ved at sætte personen under tryk igen og lade personen gennemgå trykfaldet under kontrollerede forhold og med en langsom opstigning til normaltrykket. Dette foregår i et trykkammer.

Man undgår (som dykker) at få trykfaldssyge ved at gennemføre en kontrolleret (langsom) opstigning, der planlægges ved hjælp af en dykkercomputer eller en dykkertabel.

Man kan mindske risikoen for trykfaldssyge ved at indånde speciel luft med lavere indhold af nitrogen (f.eks. nitrox).



Du er her: - Dykning.dk Alt om dykning - Søgehjælp, Bogmærker og Startside - - Dykker

|
|
|
|